Escada
Escada blev startet af det svensk/tyske ægtepar Margaretha og Wolfgang Ley i 1979. De to startede deres indtog i modebranchen i 1976 med en kollektion af strikvarer, inden de 3 år senere grundlagde brandet Escada. Navnet Escada var som et lille kuriosum navnet på en hest. Escada var en succesfuld irsk galophest, som ægteparret mente udtrykte netop den dynamik, elegance og vindermentalitet, som deres brand skulle have. Og meget passende var det netop med det sporty look, at Escada-stilen for alvor slog internationalt igennem i 80’erne med masser af strik, grafiske mønstre og striber.
Svenske Margarethe var den kreative kraft og tog sig af designdelen og tyske Wolfgang tog sig af forretningsdelen. Det gjorde de så godt at Escada i dag er et globalt brand og Tyskland største producent af High-end luksusvarer. Escada producerer et meget bredt sortiment der spænder lige fra tøj til smykker, sko, parfume og siden 1998 briller og solbriller.
Escada er kendt for sin høje kvalitet, smukke detaljer og komfortable tilpasning. Deres briller og solbriller har mange loyale kunder verden over blandt de mere kendte kan nævnes Hellen Mirren, Naomi Watts, Kim Basinger, Demi Moore og efterhånden en hel del Thiele kunder. Den nye Brand ambassadør for Escada, er popsangerinden Rita Ora, hvilket indikerer at brandet også som mange af sine konkurrenter flytter fokus i en lidt yngre retning. Valget af Escada til Thieles hylder har i gennem en længere årrække været et logisk valg. De smukke stel og solbriller, og høje håndværksmæssige kvalitet er karakteristika for Escadas optik.