Montblanc

Montblanc blev stiftet i 1906 af Alfred Nehemias og August Eberstein og vil af mange være kendt som producent af verdens mest kendte skriveredskaber i almindelighed og deres hyldede fyldepenne i særdeleshed. Opfindelsen af en fyldepen med indbygget blækbeholder, der ikke lækkede, har skabt et brand der vækker genkendelse kloden over. Filosofien bag firmaet har altid taget udgangspunkt i den stolte schweiziske håndværkstradition. Enhver der har holdt en Montblanc fyldepen i sin skrivehånd, har mærket firmaets sans for detaljer, præcision og finish.

Siden opstarten med fokus på skriveredskaber, har Montblanc også kastet sig over produktion af ure, juveler, dufte samt ikke mindst optik. Den nidkære sans for detaljen er et gennemgående træk for samtlige produkter der bærer det forpligtende brandnavn, opkaldt efter Europas højeste bjergtinde. Således også Montblancs briller, der som man næsten kunne forvente har en kompromisløs tilgang til begrebet kvalitet.

Montblanc laver briller til både mænd og kvinder og kan fås i udvalgte Thiele butikker.