Givenchy

Grundlagt i 1952 af designeren Hubert de Givenchy, som af mange anses for fransk haute coutures grand old man. Givenchy blev et af de mærker, der cementerede fransk mode som verdens absolut toneangivende.

”Givenchy stilen” er en kombination af den franske og den amerikanske Hollywood ”glamour” stil. Under ledelse af chefdesignere som John Galliano og Alexander McQueen udgør haute couture, prêt-à-porter, eksklusiv herrekonfektion og en respekteret kosmetik division, en solid stilmæssig base for en succesfuld og eftertragtet kollektion.


I dag er Givenchy, som så mange andre af de store og historiestærke fashion-brands, indlemmet i Bernard Arnaults mode-familie LVMH Group.