David Beckham
Et af de nyeste skud på stammen i det internationale solbrilleunivers, kommer fra trend ikonet David Beckham. Beckham lancerede i januar 2020, sin nyeste satsning med eget brille og solbrillemærke i samarbejde med den italienske brillekoncern Safilo. De to parter har indgået en indtil videre 10 årig aftale, og har planer om at blive en stor spiller inden for branchen.
Beckham har ud over sin mangeårige fodboldkarriere, også altid været en trendsættende skikkelse og har i snart mange år haft en rolle på den internationale modescene. Ifølge eget udsagn, har drømmen om eget mærke ligget i maven på den tidligere sportsstjerne i lang tid. Grunden til at han har valgt at virkeliggøre sin drøm nu, er at han i Safilo har fundet en partner, der deler hans opfattelse af hvad godt design og god kvalitet vil sige.
Den første kollektion, har fokus på at ramme et udtryk der som Beckham formulerer det er, ”cool og moderne men samtidig tidløst i sit design”. DB Eyewear by David Beckham er både på grund af sit design men også på grund af sin håndværks-kvalitet, en vare vi er stolte over at kunne tilbyde til det danske marked via Thieles butikker.