Om øjet

80-85% af vores sanseindtryk får vi igennem synet. Det gør øjet til vores vigtigste sanseapparat, og derfor skal det helst fungere optimalt.Men ... det er en almindelig kendsgerning, at øjets funktion bliver ringere med tiden, uanset om man er nær- eller langsynet. Børn og unge har normalt friske og sunde øjne - øjets linse er utrolig elastisk og kan derfor helt ubesværet stille skarpt på alle afstande. Men evnen til at fokusere nedsættes gradvist fra midt i 20'erne - og i begyndelsen af 40'erne viser symptomerne sig for alvor. Linsen bliver mere stiv og får derved sværere ved at zoome ind og ud. Det er grunden til at mange får deres første par briller i 40 års alderen.