Oliver Peoples

Brillehuset Oliver Peoples blev født i 1987 i hjertet af stjernernes by Los Angeles, på Sunset Boulevard i West-Hollywood. Denne by og specielt denne bydels karismatiske DNA, har altid kunnet ses og føles i Oliver Peoples produkter. Underspillet cool i en sådan grad at det bliver glamourøst. Oliver Peoples giver brugeren en fornemmelse af at være blevet indviet i klubben, af dem der kun ses på den røde løber. 

Oliver Peoples er dog langt fra blot Hollywood staffage, det er brillehåndværk med en kompromisløs tilgang til materialevalg, design og kvalitet.  Et gammelt mundheld fra filmbyen siger at ”solen skinner lidt mere på de rigtige solbriller” og O.P. er gennemført kvalitetsoptik, fra allerøverste hylde. At stjernerne står i kø hver gang en ny kollektion fra Oliver Peoples rammer vinduerne i verdens førende brillebutikker, handler altså om andet og mere end bare brand-awareness og trendmekanismer. 

Den seneste kollektion fra Oliver Peoples har formået at ramme et meget moderne udtryk, men med tydelig afsæt i 70´ernes design æstetik. Oliver Peoples fås i udvalgte Thiele butikker, og er typisk til kunder der på forhånd har en sikker idé om hvilket udtryk de ønsker at møde deres omverden med.