Gratis synsprøve med sundhedstjek ved brillekøb
Hos Thiele er en synsprøve med sundhedstjek altid inkluderet i brillens pris og udført af en autoriseret optiker der tager sig tid til dig.
I dag handler en synsprøve om meget mere end at finde den rigtige styrke. Vi undersøger nemlig både dit syn og dine øjnes sundhed, blandt andet ved at måle trykket i dine øjne og tage billeder af nethinden.
Undersøgelsen kan bruges, uanset om du skal have briller, solbriller eller kontaktlinser. Den giver os mulighed for at opdage tidlige tegn på forandringer, og du får samtidig et klart overblik over dit synsbehov. Vores autoriserede optikere gennemgår resultaterne med dig, så du ved præcis, hvordan dine øjne har det.
Bestil en gratis synsprøve med sundhedstjek og få personlig brillevejledning ved samme besøg.
Vi hjælper dig videre efter synsprøven
Fra resultater til løsninger, der passer til dig.
Når din synsprøve er færdig, gennemgår vi resultatet sammen. Vi taler om, hvad målingerne viser, og hvad de betyder for dine øjne i hverdagen.
Det kan være, du skal have nye briller eller kontaktlinser – eller måske er du mere interesseret i en øjenoperation. Hvis undersøgelsen viser noget, der bør vurderes nærmere, hjælper vi dig naturligvis videre til en øjenlæge eller specialist, så du er i trygge hænder hele vejen.
Uanset hvad, får du en ærlig, personlig vurdering og mulighed for at prøve forskellige alternativer i et roligt tempo.
Tid, forklaring og faglig tryghed
Hos Thiele har vi afsat god tid til din synsprøve. Selve synsundersøgelsen varer omkring 30 minutter, når den er færdig er der sat tid af til spørgsmål og personlig rådgivning omkring valget af både glas og brillestel. Ofte bruger vores kunder samlet set omkring 1 time i butikken, inkluderende synsprøve, sundhedstjek og personlig brillevejledning.
Du bliver fulgt af den samme optiker gennem hele synsprøven. Vi viser dig billederne af dine øjne på skærmen og forklarer, hvad vi ser. Det giver et klart billede af din aktuelle synsstyrke og din øjensundhed – og du går herfra med viden, ikke bare et tal på en måling.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid tager en synsprøve?
Selve synsundersøgelsen varer omkring 30 minutter, når den er færdig er der sat tid af til spørgsmål og personlig rådgivning omkring valget af både glas og brillestel. De fleste af vores kunder bruger samlet set omkring 1 time i butikken, inkluderende synsprøve, sundhedstjek og personlig brillevejledning.
Koster det ekstra at få foretaget et sundhedstjek?
Nej, både synsprøven og sundhedstjekket indgår i prisen på brillekøbet.
Kan børn få lavet en synsprøve?
Ja, vi tilbyder synsprøve for børn fra 10 år og opefter. Er barnet under 10 år, skal det først være tilset af egen læge, så sygdom kan udelukkes. Herefter kan barnet frit undersøges ved optikeren.
Skal jeg have en henvisning til synsprøve?
Nej, det er ikke nødvendigt. I dag er det mest almindelige at få tjekket sit syn hos optikeren.
