Få et præcist billede af, hvordan dine øjne fungerer
Et kort besøg hos os kan give dig mange års tryghed. Hos Thiele undersøges dine øjne altid af en autoriseret optiker med fokus på både dit syn og din øjensundhed
En synsprøve hos Thiele handler om mere end at finde den rigtige styrke. Den handler om tryghed. Derfor bliver du altid undersøgt af en autoriseret optiker med sundhedsfaglig baggrund og løbende efteruddannelse. Vi bruger ikke salgspersonale til at udføre synsprøver, og vi benytter heller ikke virtuelle løsninger, hvor optikeren sidder et andet sted.
Undersøgelsen tager oftest kun få minutter, er smertefri og giver et præcist billede af, hvordan dine øjne fungerer. Vi tester din synsstyrke og ser på, hvordan øjnene arbejder sammen. Som nogle af de første tilbyder vi også et sundhedstjek med trykmåling og avancerede billeder af nethinden, så du kan få et samlet overblik over både syn og sundhed.
Læs mere om vores forskellige typer af synsundersøgelser
Brillesynsprøve med sundhedstjek
Få tjekket både syn og øjensundhed i én grundig undersøgelse. Vi måler tryk, undersøger nethinden og vurderer øjets helbred.
Regelmæssig kontrol
Hos Thiele sørger vi for at indkalde dig til dit næste synstjek. Regelmæssige kontroller gør det muligt at opdage tidlige tegn på forandringer som f.eks. grøn stær eller aldersrelaterede øjensygdomme, længe før du selv mærker noget. Hvis der er brug for en nærmere vurdering, samarbejder vi med øjenlæger, som gennemgår resultaterne og sikrer en hurtig faglig opfølgning.
Til sidst får du en opsummering og en klar anbefaling. Hos Thiele kan du vælge den løsning, der passer bedst til dig – uanset om det er briller, kontaktlinser eller en øjenoperation udført af vores erfarne speciallæger.
Øjensundhed er livskvalitet
Ofte stillede spørgsmål om synsprøve med sundhedstjek
Hvad adskiller en synsprøve hos Thiele fra andre synsprøver?
Hos Thiele bliver du altid undersøgt af en autoriseret optiker med en sundhedsfaglig baggrund. Vi bruger ikke salgspersonale eller virtuelle løsninger, hvor optikeren sidder et andet sted. Det sikrer dig en grundig og personlig undersøgelse udført af fagfolk.
Hvad indgår i en synsprøve med sundhedstjek?
√ OCT scanning af nethinden
√ Digitalt fundusfoto af nethinden
√ Måling af øjets indre tryk & hornhindetykkelse
√ Optisk refraktion til bestemmelse af dine synsfejl og synsstyrke
Er undersøgelsen ubehagelig?
Nej. Synsprøven er helt smertefri. Trykmålingen føles blot som et let pust af luft, og OCT-scanningen er berøringsfri og tager kun få sekunder.
Hvor lang tid varer en synsprøve med sundhedstjek?
Selve undersøgelsen tager kun ganske få minutter. Samtale, undersøgelse og gennemgang af dine resultater tager som regel omkring 30 minutter i alt.
Hvorfor er det vigtigt at få tjekket øjensundheden?
Mange øjensygdomme udvikler sig langsomt uden at give symptomer i begyndelsen. Ved regelmæssige kontroller kan vi opdage tidlige forandringer som f.eks. grøn stær og aldersrelaterede øjensygdomme og sikre at du får den rette opfølgning i tide.
Hvad sker der efter synsprøven?
Du får en klar forklaring og en faglig anbefaling ud fra resultaterne. Alle resultater gemmes i din personlige journal, så vi kan følge udviklingen af dit syn over tid og indkalde dig rettidigt til næste kontrol. Hvis der er behov for yderligere vurdering, samarbejder vi med øjenlæger, så du bliver fulgt trygt videre.
