Skip to content

Viden

Hvad er grøn stær?

Hvad er grøn stær?
Grøn stær (glaukom i fagterm) er en kompleks øjenlidelse der medfører udtynding af øjets nervefibre. Uden behandling, vil det over tid føre til udfald i synsfeltet og svært synshandicap.

Hvorfor får man grøn stær?
En del af den grønne stærs kompleksitet ligger heri. Fordi man ved endnu ikke med sikkerhed hvorfor man får grøn stær. Man ved dog at flere ting spiller en rolle i udviklingen, herunder øjets indre tryk, høj alder, arv, genetik, etnicitet, øvrig sygdom og visse former for medicin.

Hvem får grøn stær?
Alle kan risikere at få grøn stær. Det ses dog primært hos den ældre del af befolkningen.

Findes der forskellige typer af grøn stær?
Ja, det gør der. Den mest udbredte kaldes for ”primær åbenvinklet” grøn stær og er den der typisk refereres til når man omtaler sygdommen, ligesom det er den vi omtaler her. Der findes også en type der kaldes ”akut lukketvinklet” som skyldes akut trykforhøjelse i øjet. Her oplever man akutte symptomer som slørret syn, regnbuesyn, stærke smerter i øje og hoved, kvalme mm. Begge typer giver varig og ensartet skade på øjets nervefibre, men udløses af forskellige årsager og forløbet er meget forskelligt.

 

 

Hvad er symptomer på grøn stær?
Ved den primære grønne stær opleves ingen symptomer før sygdommen er meget fremskreden. Det gør sygdommen lumsk og svær at opdage og risikoen for varigt synstab øges. Fremskreden grøn stær vil give udfordringer med det perifere syn og senere hen også det centrale syn.

Kan grøn stær behandles?
Ja, grøn stær kan behandles. Men det vil som udgangspunkt være en livslang behandling med øjendråber. Ophøres brugen af øjendråber, vil sygdommen atter udvikle sig.

Hvad er forskellen på grå stær (indsæt link) og grøn stær?
Der er ingen ligheder mellem grå stær (indsæt link) og grøn stær. Grå stær skyldes almene aldersforandringer i øjets naturlige linse, som alle vil udvikle over tid, hvorimod grøn stær er en alvorlig øjenlidelse, der kræver livslang behandling med øjendråber.

Bestil synstest

Hos Thiele tilbyder vi professionelle synstest, hvor vores autoriserede optikere måler din synsstyrke.

Bestil tid

Find nærmeste butik

Vi har 85 butikker fordelt over hele landet.

Find butik