Skip to content

Viden

Hvad er grå stær?

Hvad er grå stær?
Grå stær (i fagterm katarakt) er en af de mest udbredte og velkendte øjensygdomme og er i Danmark den mest almindelige årsag til synsnedsættelse. Grå stær skyldes at øjets naturlige linse over tid bliver mere uigennemsigtig og på den måde slører synet. Grå stær er en sygdom langt de fleste aldrende vil få før eller siden.

Hvem får grå stær?
Aldersbetinget grå stær ses primært hos befolkningen over 65 år. Der udvikles over åre og opstår derfor ikke pludseligt. Ofte bliver man opmærksom når den grå stær er blevet mere udtalt og begynder at give symptomer. Herfra er det meget individuelt hvor hurtigt den grå stær udvikles hos den enkelte.

Hvad er symptomerne på grå stær?
Man kan sagtens have en mild grad af grå stær uden at opleve symptomer. Men som den grå stær udvikles vil du begynde at opleve tiltagende slørret syn, blændingsgener og ændret farveopfattelse. Afhængigt af hvor linsens uklarheder ligger placeret, kan nogle også opleve dobbeltsyn på det ene øje.

Kan grå stær behandles?
Ja, grå stær er en rutineoperation der udføres af mange øjenlæger i hele landet. Operationen indebærer en udskiftning af din naturlige linse der erstattes med en ny kunstig linse. Operationen foregår ambulant i lokalbedøvelse og tager typisk mellem 15-30 minutter.

Skal jeg bruge briller efter en grå stær operation?
Som udgangspunkt, ja. Mange tror at de helt kan slippe brillerne, men det er ikke tilfældet for de fleste. Ofte vil du fortsat skulle bruge en læsebrille efterfølgende. Nogle vil også fortsat skulle bruge afstandsbriller, f.eks. hvis du inden operationen havde større bygningsfejl. Overordnet set, afhænger det efterfølgende udfald af hvilke styrker du havde inden operation. Ca. 8 uger din operation forventes fit syn at være stabiliseret og du kan få lavet nye briller.

 

Hvad er forskellen på grå stær og efterstær?
Den anatomiske linse opretholdes at en linsekapsel og tilhørende tråde der holder linsen spændt ud. Ved en grå stær operationen er det kun selve linsen der udskiftes og selve kapslen bevares. Ved efterstær ser man at selve kapslen bliver tiltagende uklar. Det giver de samme symptomer som da man havde grå stær men kan nemt behandles med en simpel laserprocedure hos en øjenlæge. Omkring hver tiende person, der er blevet opereret for grå stær, vil måneder til år efter operationen udvikle efterstær.

Findes der forskellige typer af grå stær?
Ja, det gør der. Grå stær kan komme i forskellige former og af forskellige årsager. Den mest udbredte og den de fleste af os tænker på når vi hører grå stær, er den aldersbetingede. Men der er også tilfælde hvor grå stær er medfødt, opstår i forbindelse med skade på øjet eller sekundært til øvrig sygdom eller medicinforbrug.

Hvor skal jeg henvende mig hvis jeg er i tvivl om jeg har grå stær?
Er du i tvivl om du har grå stær, anbefaler vi at du booker tid til en synsprøve med sundhedstjek. Vurderer optikeren at din grå stær er veludviklet, henvises du til øjenlæge for videre undersøgelser.

Bestil synstest

Hos Thiele tilbyder vi professionelle synstest, hvor vores autoriserede optikere måler din synsstyrke.

Bestil tid til synsprøve

Find nærmeste butik

Vi har 85 butikker fordelt over hele landet.

Find butik