Skip to content

Viden

Hvad er glaslegemesammenfald

Hvad er glaslegemesammenfald?
Glaslegemet udgør størstedelen af øjets indre og har en geleagtig konsistens. Dets primære funktion er at bidrage til opretholdelsen af øjets form og stabilitet. Med alderen bliver glaslegemet gradvist mere flydende, og der opstår et naturligt sammenfald i strukturen, som betegnes glaslegemesammenfald.

Hvad er symptomer på glaslegemesammenfald?
Oplevelsen af symptomer varierer betydeligt fra person til person. Nogle bemærker ingen gener, mens andre pludseligt oplever grålige pletter eller tråde i synsfeltet, som bevæger sig i takt med øjets bevægelser. Disse beskrives ofte som “flyvende myg”.
Symptomerne ses typisk tydeligst mod lyse baggrunde, fx en hvid væg eller himlen. I starten kan uklarhederne opleves som generende, men for de fleste aftager opmærksomheden på dem over tid.

Er glaslegemesammenfald farligt?
Som udgangspunkt nej. Glaslegemesammenfald er en naturlig aldersforandring, som kun i sjældne tilfælde kan medføre påvirkning af nethinden. Opleves der pludseligt mange uklarheder på én gang, eventuelt ledsaget af lysglimt eller skygger i synsfeltets periferi, bør man kontakte øjenlæge eller optiker med henblik på vurdering.

Kan man opdage glaslegemesammenfald ved et sundhedstjek?
Ved en synsundersøgelse med sundhedstjek kan optikeren i nogle tilfælde observere tegn på aktivt glaslegemesammenfald. Muligheden afhænger af, hvor i forløbet sammenfaldet befinder sig, samt af undersøgelsesforholdene.

Kan glaslegemesammenfald behandles?
Glaslegemesammenfald kræver som hovedregel ingen behandling, da det er en naturlig aldersbetinget proces. I sjældne og komplicerede tilfælde kan kirurgisk behandling komme på tale, hvor glaslegemet fjernes og erstattes med fx saltvand, gas eller olie.

Bestil synsprøve

Hos Thiele tilbyder vi professionelle synsprøve, hvor vores autoriserede optikere måler din synsstyrke.

Bestil tid

Find nærmeste butik

Vi har 85 butikker fordelt over hele landet.

Find butik