Viden
Aldersrelateret makula degeneration (AMD)
Hvad er AMD?
Mange personer vil naturligt som de ældres, udvikle små affaldsaflejringer i nethinden. Hos personer med AMD, ses en øget mængde af disse affaldsstoffer. På sigt kan det over tid nedbryde nethinden og medføre synsmæssig påvirkning.
Hvorfor får man AMD?
Man kan ikke konkludere på den endelige årsag til AMD. Men, man ved at der er flere ting der spiller en rolle i dets udvikling. Det inkluderer arv/genetik, rygning, livsstil, alder mv. Især rygning er den helt store synder, når det angår risikofaktorer for udviklingen af AMD, som vi selv kan kontrollere.
Hvem får AMD?
AMD rammer den ældre del af befolkningen (50+). AMD forandringer ses ikke hos yngre personer, deraf også navnet ”aldersrelateret” makula degeneration.
Hvad er symptomer på AMD?
Ved tidlige stadier af AMD opleves ofte ingen symptomer. På sigt vil symptomerne være nedsat læsesyn, generel nedsat synsskarphed og synsforvrængninger. Symptomerne kan blive udtalte og give svære synsgener.

Hvordan udvikler AMD sig?
Det er ikke muligt at forudsige hvordan eller hvor hurtigt det vil udvikle sig hos den enkelte. Nogle personer lever med sygdommen i mange år og oplever kun mindre gener, hvor andre er mere påvirket. Men, jo tidligere AMD opstår, des flere år har det til potentielt at udvikle sig i. Det bedste man kan gøre, er at være opmærksom på at holde en sund livsstil og få tjekket sit syn regelmæssigt, især hvis du er over 50 år.
Hvad er forskellen på våd og tør AMD?
Tør AMD er den mest hyppige af de to og ses hos 85 % af dem med AMD, hvoraf kun 15 % overgår til våd AMD. Forskellen mellem de to, er at der ved våd AMD ses nydannede blodkar der er utætte og medfører væskeophobning i nethinden, hvilket kræver behandling.
Kan AMD behandles?
I dag gives injektioner i øjet for våd AMD. Det kan medvirke til at bremse udviklingen men det kurerer ikke. Der forskes en del i behandling af tør AMD og nye studier viser lovende resultater, men der tilbydes endnu ingen behandling der er bredt anerkendt til behandling af tør AMD.
