Samarbejde med Rodenstock
Vi er stolte af vores samarbejde med Rodenstock – for et skarpere syn handler ikke kun om styrke, men om at opleve verden, som øjnene faktisk ser den.
Der findes øjeblikke, hvor verden bliver helt klar. Hvor konturerne står skarpt, og farverne får dybde. Den oplevelse er kernen i Thieles samarbejde med Rodenstock – et partnerskab, hvor mere end 200 års dansk optikertradition og avanceret måleteknologi arbejder side om side.
Med Rodenstocks DNEye-teknologi kan vi registrere tusindvis af datapunkter i øjet og skabe et biometrisk kort over, hvordan lyset brydes gennem netop dine øjne. Det svarer til et digitalt fingeraftryk af dit syn, som gør det muligt at slibe brilleglas ud fra din individuelle synsprofil. Når Thieles optikere bruger disse data i bestillingen af glas, opstår der en præcision, man kan mærke – skarpere kontraster, roligere fokus og et mere naturligt synsfelt.
Samarbejdet handler ikke om teknik for teknikkens skyld. Det handler om at skabe en synsoplevelse, der føles ægte, ubesværet og personlig.
Kvalitets glas der er bygget til livet – ikke kun til synet
Et par briller følger dig gennem alt fra regn og sol til lange arbejdsdage foran skærmen. Derfor skal glas kunne mere end at korrigere synet. Rodenstock-glas er fremstillet i lette, robuste materialer, der bevarer klarheden, selv efter flere års brug. De specialudviklede belægninger gør dem modstandsdygtige over for ridser, fedt og støv – og lette at holde rene.
Men kvalitet handler også om tryghed. Når du vælger Rodenstock-glas hos Thiele, får du en række garantier, der sikrer at kvaliteten er iorden, hele vejen fra tilpasningen til den daglige brug.
Læs mere om vores udvalg af brilleglas eller se de unikke fordele og garantier
Fra optisk præcision til design, der passer til dig
Hos Thiele kombinerer vi Rodenstocks præcisionsglas med brillestel i gennemtænkt design, så du får en løsning, der passer både til dit syn, din hverdag og din stil.
Vi fører et bredt udvalg af designerstel fra verdens førende mærker – fra tidløse klassikere til moderne statements. Hvert stel er udvalgt med fokus på pasform, kvalitet og æstetik, så du kan finde den brille, der føles rigtig for dig.
