Ermenegildo Zegna briller

Ermenegildo Zegna er et helt igennem italiensk mærke, som den dag i dag stadig ejes af Zegna familien. Ermenegildo Zegna blev grundlagt i 1910 i Italien og fabrikerede stoffer af meget høj kvalitet. Firmaet begyndte senere at producere højkvalitetstøj til herrer og er i dag et af de ledende firmaer inden for det segment. Firmaet har de senere år udvidet mærket med andre produkter inden for herremode, såsom parfume og som bekendt solbriller og briller.

Ermenegildo Zegna har siden 2005 designet sin egen brilleserie, der fokuserer på detaljerne og liniernes perfektion, – i kvalitet af højeste klasse.