Lanvin briller

Det meriterede franske modehus Lanvin blev grundlagt af Jeanne Lanvin i Paris i 1889. Modeforretningen startede som hattemageri og blev snart herefter leverandør af hovedbeklædning til Paris mest velklædte fruer. Ret hurtigt udvidede Lanvin sortimentet med et fuldt program af skræddersyede kjoler, børnetøj, herretøj, brudekjoler og pelse og omkring 1910 var der tale om et fuldblods modeimperium. Parfume og møbelstoffer kom til i 20erne. Lanvin blev i 2014 ved husets 125 års jubilæum hædret med udmærkelser af den franske stat der ønskede at anerkende indsatsen hos det der er Paris ældste stadig eksisterende modehus.

Lanvin formår på trods af sin lange historie at være designmæssigt relevant, hvilket ikke mindst gælder huset brille og solbrillelinjer. De nuværende kollektioner har et retro præg ofte dekoreret med detaljer udarbejdet i kvalitetsmaterialer og har som altid en designmæssig forbindelse til husets Haute Couture rober. Alt i alt en højkvalitets designerbrille vi finder det oplagt at kunne tilbyde til Thieles kunder.